5 traditionelle søde sager, som min bedstemor plejede at lave (og sikkert også din): Lav dem selv med disse opskrifter.

Min bedstemors køkken duftede af kogende mælk, friskskrællet citronskal og kanelstænger. Hun havde ingen røremaskine, ingen silikoneforme, intet termometer. Hun havde kun et gaskomfur, en træske, der var slidt af årene, og en notesbog med bøjede hjørner, hvor hun skrev alt, hvad der betød noget: "8 æg pr. liter", "rør ikke, når det koger", "vent, til det er kølet helt ned".
Der var noget fredfyldt over hans måde at lave mad på. Hun målte tiden med øjnene, hun smagte med skeen, hun vidste, hvornår hun skulle slukke for varmen bare ved at se på konsistensen. Hendes søde sager var altid lækre: enkle, udsøgte, bløde. Det var desserterne fra de huse, hvor intet blev smidt ud, hvor gammelt brød blev forvandlet til torrijas og æggehvider til marengs.
Jeg laver stadig nogle af de desserter, selv om de ikke altid bliver helt ens. Hver gang jeg laver dem, føler jeg, at jeg hylder det traditionelle køkken, min bedstemor og alle de bedstemødre, som gav os mad og underholdt os med deres søde sager, da vi var børn.
Disse fem desserter var en del af hendes opskriftsbog. Og jeg er ret sikker på, at de i mere end ét hus også var en del af mange andre bedstemødres opskriftsbog.
Traditionel hjemmelavet vaniljecreme med kanel og citron: smagen af barndom i en skefuld

Først varmede jeg mælken op med citronskal og kanel. Så piskede jeg æggeblommerne med sukker, indtil de var næsten hvide, og så tilsatte jeg dem til den varme mælk. Tricket var ikke at lade det koge. "Bare indtil det tykner," sagde han.
Han hældte dem i skåle af lertøj og lagde en Maria-kiks ovenpå, som sank lidt, men aldrig helt. Så kom de ind i skabet, dækket af en tallerken, indtil de var kølet af.
En god vaniljecreme skal have en fin konsistens uden klumper og en varm farve som aftenlyset. Hos Petitchef anbefaler vi at tilsætte et strejf af vanilje og bruge sødmælk for at bevare den sædvanlige cremethed.
Fuld opskrift ❘ Traditionel hjemmelavet vaniljecreme med kanel og citron
2. Æggecreme (den store, den i en kroneform)

Ingen små individuelle flans. Min bedstemors flan var en megaflan, som man nu ville kalde den. Den blev lavet i en rustik metalform, og karamellen blev tilberedt på stedet med kun sukker og lidt vand. Derefter blev æg og mælk blandet sammen uden at piske for meget og bagt i vandbad, indtil den stivnede. "Hemmeligheden er ikke at koge dem for meget. Hvis de ryster, er de færdige," skrev han engang i sin notesbog. Og hun havde ret.
I La cuisine complète forsvarede Marquise de Parabere, at flan var en af de ædleste desserter, der findes, så længe tiden, andelen af æg og tålmodigheden respekteres.
Fuld opskrift ❘ Megaflan med æg og vanilje
Risbudding: langsom ske, lav varme

Den blev tilberedt med det, der var til rådighed i hjemmet: ris, mælk, sukker, citron og kanel. Men man skulle have tid. Rør rundt, altid i samme retning. Lad det ikke stå alene. "Ris er utilgivende, hvis du bliver distraheret," plejede han at sige, mens han rørte i dem med omhu og tålmodighed.
Hver familie havde sin egen version. Nogle kogte den med smør, andre tilsatte et strejf af anis. Min bedstemors var tyk, lidt tæt og med en skinnende kanelskorpe på toppen, som knækkede, når man stak skeen i den.
Fuld opskrift ❘ Arroz con leche
Cupcakes med glasur

De blev lavet søndag morgen. Køkkenet var fyldt med duften af citronskal og pisket æg. Disse perfekte hjemmelavede muffins blev hævet uden hjælp fra bagepulver. Kun ved at slå dejen i hånden og lade den hvile i køleskabet. Hun brugte metalforme med papirkapsler og en ske til at fylde hvert hul. Til sidst dryssede hun lidt sukker på toppen. Ovnen klarede resten.
I bogen La cocina de nuestras madres af Carme Ruscalleda er der en næsten identisk opskrift, hvor fløde og mel blandes omhyggeligt, og nøglen er ikke at blande for meget. Hos Petitchef foreslår vi, at man lader dejen hvile, så de får mere krop, når de bages. Og det virker.
Fuld opskrift ❘ Hjemmelavede madeleines som dem i landsbyen
Firekvart svampekage: den traditionelle svampekage

Det var den perfekte snack. Fire ingredienser: æg, sukker, mel og smør. I samme mængde. Deraf navnet. Der var ikke noget snyd. Bare tålmodighed til at piske æggene godt, ikke efterlade klumper og ikke åbne ovnen for tidligt. Det var den svampekage, der blev lavet, når nogen kom for at spise, eller når der var æg til overs. Den, der blev dyppet i et glas varm mælk, den, der blev opbevaret i en kagedåse.
Denne svampekage optræder i alle de klassiske kogebøger. Klassiske teoretikere inden for det traditionelle køkken som Ortega, Parabere og selv Escoffier nævner den i deres værker.
Fuld opskrift ❘ Firekvart svampekage
Tilberede det, de allerede har tilberedt
Disse desserter har ikke brug for sofistikerede teknikker. De har brug for hukommelse. Og tid. De tilberedes ikke med et stopur eller nøjagtige målinger. De laves stille og roligt, med hænderne, med minderne. Som de gjorde. Som mange bedstemødre måske stadig gør i dag.
Og selv om ingredienserne i dag kommer fra supermarkedet, og formene er lavet af silikone, er der noget, der forbliver det samme: det øjeblik, hvor køkkenet fyldes med duften af varm mælk, vanilje og nybagt svampekage. Og så er vi for et øjeblik igen de mennesker, der venter ved bordet med skeen i hånden og øjnene vidt åbne.
Du er måske også interesseret i:
Kommentarer
